"RUMPETROLDENE"

Velkommen til min hjemmeside

Hos mig får dit barn ro, tryghed og regelmæssighed. Jeg vil gøre mit til at dit barn får en god start på livet. 

Jeg kalder mig en privat pasningsordning med fokus på udeliv og natur, fordi vi netop er meget ude i det fri. (læs også fanen 'Mine værdier')

Det kan være i min have, hvor der både er græsplæne, blomsterbed og cement. Det giver rig mulighed for at drøne på scootere og med gåvogne. På græsset leger vi med forskellige legesager, mærker græsset med bare tæer, gynger i sansegyngen i æbletræet eller kæler med vores kanin Tristan og hunden Jack. Vi snakker om blomster, insekter, farver og former i haven/naturen. Vi snakker om vejret og årstiderne. 

Vi går/cykler ture til legepladser, DGI-stadion, skov, sø, parken, havnen, byen og stranden som alt ligger i gå/cykel afstand herfra. Vi besøger legestuen, andre private pasninger og vuggestuer.

Indenfor kan dit barn boltre sig i legeværelset, køkkenet og vores store stue.

Her er plads til leg, læse, sang/musik og kreativitet. Hygge, snak, grin og krammer i massevis ❤