Jeg hedder Lene og er 48 år. Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 2015 og har 15 års erfaring fra henholdsvis kommunal dagpleje, vuggestue og børnehave. Jeg er også uddannet smørebrødsjomfru fra færgen Jens Kofoed og har ca.15 års erfaring inden for restaurationsbranchen.

Jeg startede privat pasningsordning op i 2017.

Jeg holder utrolig meget af mit arbejde med børn og føler mig meget heldig og taknemmelig for at jeg må passe jeres guldklumper og være med til at give dem en god start på livet.💋

Jeg er rolig og tålmodig og giver mig tid til hver enkelt barn.🙂

Jeg bor inde i Rønne i et gammelt hus med en hyggelig giftfri have, sammen med min mand Jesper, min datter Kamilla på 17, vores Border collie Jack og kaninen Tristan. Min ældste datter på 21 år er flyttet hjemmefra, men vil også ind imellem være hjemme. Det er et røgfrit hjem.

Jeg er meget kreativ, tegner, maler, klipper og klistre, sætter gamle mindre møbler i stand, holder af haven og naturen.🙃