Kosten

Jeg er udover Pædagogisk assistent også uddannet smørrebrødsjomfru. Jeg tilbyder en sund kost, hvor en stor del er økologisk bl.a mælk, smør, pålæg, frugt og grønt.

Jeg går ind for at støtte de lokale, så derfor køber jeg så vidt muligt Bornholmske fødevare.

I min have kan vi også plukke og spise jordbær, ribs, stikkelsbær, solbær, figner, rabarber og æbler 🤪

Derudover har jeg purløg, dild og persille i haven til rugbrødsmadderne 🙃

Klokken 6.30 til 8.00 kan dit barn spise morgenmad her. Jeg tilbyder havregrød/gryn, havrefras og brød. Dertil mælk eller vand

Klokken 9.00 vil der være frugt/grønt og brød med ost og/eller pålæg. Dertil mælk eller vand

Klokken 11.00 starter vi på frokosten. Det kan f.eks være rugbrød med kødpålæg, æg, fisk, leverpostej o.a. Der vil altid være grøntsager til. Grød eller andet varm mad kan jeg lave ind i mellem. Dertil mælk eller vand.

Klokken ca.14 eller når børnene vågner af middagslur af sig selv, vil der være eftermiddagsmad som består af f.eks boller, brød, frugt, frugtgrød, yoghurt el.lign. Dertil mælk og vand

Husk formiddags- og eftermiddagsmad er ikke hovedmåltider  kun små til at holde den gående til frokost og aftensmad..

På turdage tager vi gerne madpakker med og spiser på tæppe i skoven, parken, stranden, legepladsen eller hvis vi besøger legestuen, andre private pasninger el. vuggestuer 🙂

Jeg har bålplads i haven. Der vil jeg indimellem lave suppe eller gryderetter o.a.

Til fødselsdage skal der være plads til lidt kage, boller, is, frugt, saft eller andet opfindsomt som barnet meget gerne må have med hjemmefra til uddeling, men det er ikke et krav. Med måde.

 

www.madtilboern.dk